Bliv sundere på budget
Halvdelen af den danske befolkning er moderat til svært overvægtige, og derfor kan overvægt ses som et samfundsproblem. For mange overvægtige er det svært at tabe sig. Ikke nok med at det kræver sund kost og motion, så kræver det også overskud og motivation. Hvis du er overvægtig eller har du bare lyst til at blive sundere, får du her nogle råd til, hvordan du kan komme i gang og blive ved, også selvom du ikke har mange penge at gøre godt med.
Lær at tage det sunde valg
For langt de fleste mennesker er det svært at bryde vaner, men det er ofte et af de første skridt, når man vil leve sundere. For at bryde sine vaner, er det dog vigtigt, at man ved, hvilke vaner man har. Derfor er det en idé at føre en dagbog over, hvad du spiser og hvor meget du motionerer. På den måde kan du komme til at se de mønstre, der er i din kost. Når du har fundet dine mønstre, kan du begynde at ændre små ting. Ved at lave små ændringer kan du nemlig følge med i, hvad din krop har lyst til at få, så du får mod på at lave flere og flere ændringer.
Spis ofte men småt
Hvis du vil tabe dig, bliver det anbefalet, at du skal spise mange små måltider i løbet af dagen. Dette kan først og fremmest hjælpe på mæthedsfølelsen, men det kan også hjælpe dig til at tage sundere valg. Når mennesker er sultne, får de nemlig ofte hang til at spise usundt, og derfor kan mellemmåltider være en måde at bryde den onde cirkel på. Hvis du er vant til at spise tre store måltider i løbet af dagen, kan det derfor være en idé at prøve at spise mindre til disse måltider. Når du så bliver sulten i løbet af dagen, kan du eventuelt spise frugt eller grønt, som mætter godt.
Find sunde alternativer
Når aftensmaden skal være hurtig og nem, er der mange mennesker der ringer til det lokale pizzaria eller tager på grillbar. Maden disse steder er dog ofte friturestegt, og derfor kan det ikke ligefrem hævdes at være sundt. Kylling og Co Herning har dog lavet et nyt koncept, hvor du kan få sund take away til billige priser. De byder både på salater, sandwich, burgere og grillmad, der dog er sundere end det, du kan finde mange andre steder. Hvis aftensmaden skal bestilles udefra, er det derfor en god idé at vælge noget sundere.
Begynd at motionere
At gå til sport eller have et abonnement i et fitnesscenter kan være dyrt, og hvis du ikke har råd til at slippe omkring 250 kroner om måneden, er det nødvendigt at finde andre alternativer. Der findes efterhånden mange apps, som tilbyder gratis træningsprogrammer, som du kan prøve af. På den måde er det både gratis og nemt at træne, og ofte tilbyder de forskellige apps at holde styr på, hvor meget og hvornår du træner, så du kan holde øje med din udvikling.