Sådan får du din makeup til at holde bedre

Sådan får du din makeup til at holde bedre

11. august 2021 Slået fra Af Niklas Meldgaard

Kender du det, du har lige lagt den perfekte makeup. Du har taget kjolen på og du er klar til at tage i byen med dine veninder, men så begynder din makeup at løbe eller forsvinde. Der findes næsten ikke noget mere irriterende, end når ens makeup ikke er holdbar og kan klare en hel aften i byen eller en hel dag på kontoret. Men vidste du, at hemmeligheden i at få makeuppen til at holde ligger faktisk i de trin, du gør, inden du tager din makeup på? Nej? Så læs med her og bliv klogere.

Undgå tør hud

Din makeup både ser pænere ud og ligger langt bedre hvis du har en velplejet og velfugtet hud. Derfor er det en god ide at holde en god hudpleje rutine. Har du dog tendens til tør hud, så brug en fugtighedsmaske aftenen inden den store bytur. Så er din hud fuldkommen gennemfugtet og fin. Når du kommer makeup på tør hud, så vil huden endnu hurtigere blive endnu mere tør og begynde at skalle af. Derfor kan du opleve, at din makeup simpelthen forsvinder, fordi dine tørre hudceller falder af. Derfor er det første råd – kom altid makeup på en velplejet hud.

Anvend en god primer under din makeup

En primer er et hudplejeprodukt der forfiner din hud, få dine linjer til at se mindre ud og får din makeup til at holde bedre. Den har dog ikke nogen aktive ingredienser i sig vil derfor ikke mindske dine linjer, men når du lægger den under din foundation, så vil den ligesom udfylde dine linjer og dermed få dem til at se mindre ud. Primeren går dermed ind og er bindeleddet mellem din hudpleje produkter og din makeup. Der findes både primere til hele ansigt og til dine øjenlåg.