Gode idéer til den betænksomme værtindegave

Gode idéer til den betænksomme værtindegave

20. januar 2018 0 Af Administrator

Mangler du inspiration til, hvad du kan overrække værtinden, når man er blevet inviteret til frokost eller fin middag? Vi har samlet en oversigt over gode idéer til, hvad du både kan købe, men også selv lave, som værtindegave til veninden, svigermor eller en anden, der fortjener en betænksom gave.

Det kan du selv lave som værtindegave

Det er ikke prisen på gaven, der er afgørende, det er tanken, der tæller.
Spiselige lækkerier:

Hvorfor ikke gå i køkkenet og lav noget lækkert spiseligt, som din værtinde helt klart vil blive glad for og sætter pris på at modtage? Bag nogle skønne, sprøde småkager og pak dem ind i en fin klar cellofanpose med silkebånd omkring eller lav en iste lavet på grøn te, sukker, limesaft og vand serveret i en flot glasflaske.

Hjemmewellness:
Det behøver ikke være dyrt, for at give sig selv noget forkælelse for krop og sjæl. Derfor kan du lave en lækker hjemmelavet fodskrub af havsalt, tørrede lavendel og kokosolie eller en ansigtsmaske af fint salt, olivenolie og revet citronskal? Billigt alternativ til de mange dyre kropsprodukter, men som din værtinde helt klart vil blive glad for.

Det kan du købe som værtindegave

Selvom du vælger at købe din værtindegave, er det ikke ens betydning med, at du skal springe dit budget. Det er en fin gestus for at være blevet inviteret, så du behøver ikke tænke stort for at være betænksom.

Luksus til håret:
Selvom det kan være let at mikse en bodyskrub eller hår kur sammen hjemme i køkkenet, er det lidt mere besværligt at lave sin egen shampoo eller balsam, som har samme effekt, som dem man køber ved frisøren eller i supermarkedet. Sætter din værtinde pris på god kvalitet, og går hun op i sit ydre, kan en god shampoo eller balsam fra Redken være en god gaveidé at give. Pak den pænt ind i cellofan med et flot bånd omkring.

Et gavekort, der falder et tørt sted:
Et gavekort behøver ikke nødvendigvis være upersonligt. Hvis du kender værtinden godt og ved, hvad hun interesserer sig for, kan et gavekort være en varm og fin tanke som værtindegave. Det kan være alt lige fra et gavekort til hendes yndlings blomsterbutik, en kaffebar eller et abonnement til 3 magasiner online.