4 gode råd til at finde den helt rigtige bryllupsfotograf

4 gode råd til at finde den helt rigtige bryllupsfotograf

22. august 2019 Slået fra Af Administrator

Når den store dag oprinder, er det vigtigt, at I har den helt rette fotograf til at forevige festlighederne. Men at finde en god fotograf kan til tider være som at finde en nål i en høstak – især hvis man har et budget, der skal overholdes. For på den ene side vil man jo gerne have, at den største dag i ens liv bliver fanget i smukke billeder, men man må også indse, at der vil blive brugt mange penge på brudekjole, jakkesæt, brudebuket og andet pynt, festlokaler, catering, vielsesringe og meget, meget mere.

Det er dog absolut muligt at finde en god bryllupsfotograf, som tager et fornuftigt honorar – uanset om du leder efter en bryllupsfotograf Aabenraa, Maribo eller i Aalborg. det kræver bare, at man laver lidt benarbejde først. Læs videre neden for og få 4 gode råd til, hvordan du vælger bryllupsfotograf.

1. Få indblik i fotografens billedkvalitet/fotograferingsstil

Kvalitet er alfa og omega, når det gælder bryllupsbilleder, og derudover bør fotografen også være i stand til at fotografere i forskellige stilarter for at indfange de forskellige brudepars personligheder. Når du har kontaktet en fotograf, er det derfor vigtigt, at du kigger hele deres portfolio igennem og ikke kun de billeder, som de selv har udvalgt til deres portfolio. På den måde får du indblik i, om fotografen konsistent tager gode billeder, eller om der konsekvent tages mange flere dårlige billeder end gode ved bryllupsarrangementerne. Det vil give dig en idé om, hvad du vil få for pengene.

2. Vælg en fotograf der ikke lægger skjul på sine priser

Om end prisen ikke altid er afgørende, så er den vigtig, når du skal vælge fotograf. Vælg altid en fotograf, som tydeligt skilter med sine priser. For er der noget, man ikke orker, så er det en ekstraregning, når man får tilsendt bryllupsbillederne. En fotograf bør være klar i mæglet om sine prispakker, og hvad man som brudepar får for pengene. Tager fotografen et gebyr for at redigere billederne? Hvad med udgifter til transport, hvis fotografen er bosat i den anden ende af landet? Spørgsmål som disse skal være besvaret, inden I indgår en aftale.

3. Vælg en fotograf med erfaring

Vælg altid en fotograf med flere års erfaring. Ikke blot tager en erfaren fotograf bedre billeder end en uerfaren, men en erfaren fotograf vil ikke stå i vejen for dagens struktur men tværtimod understøtte den. At være fotograf handler ikke kun om at tage billeder, men vedkommende skal også kunne performe under pres og stramme tidsplaner uden at misse gode fotograferingsmuligheder. Samtidig skal fotografen også have situationsfornemmelse, da brudeparret også skal have tid til at have en fest sammen med deres gæster.

4. Spørg efter en bryllupsfotograf i din omgangskreds

Vær ikke bange for at spørge efter anbefalinger i dit netværk. Du kender helt sikkert nogen, som blev gift for nyligt, og har du set deres bryllupsbilleder, og kan du lide kvaliteten/stilen, så kan du med fordel spørge yderligere ind til fotografen, som tog dem.

Her har du også den fordel, at det nygifte par allerede har samarbejdet med fotografen og dermed dannet sig nogle erfaringer omkring samarbejdet. Denne viden kan du også bruge til at vurdere, om denne fotograf er et match for dig og din udkårne.