Sådan arrangerer du den bedste koncert
Der er mange ting, der skal ordnes, før en rigtig god koncert kan stables på benene. Der skal skaffes musikere, der skal sælges billetter, der skal opbygges en scene og tilskuerrækker, og der skal hyres sikkerhedsvagter. Det er grundstenene for at en koncert kan løbe af stablen.
Ingen koncert uden musik
Hvis man vil arrangere en koncert, kræver det selvfølgelig at man har nogle musikere, et band eller lignende til at optræde. Der er ingen koncert, hvis man ikke har styr på musikken. Mange musikere eller bands tager på turné, hvilket er en oplagt mulighed for små koncertsteder rundt i landet at få besøg af et upcoming eller måske allerede populært og etableret band.
Måske skal du bruge en scene
Det er ikke altid, at der er behov for en rigtig scene. Mange steder, der tit arrangerer koncerter, har enten allerede en scene eller lignende til rådighed eller har et samarbejde med en specifik leverandør, som kommer og bygger en scene op med alt nødvendigt udstyr.
Tribuner skal der til
Det kan godt være, at nogle mennesker elsker at stå op i flere timer til en koncert, men du gør altså dine gæster en kæmpe tjeneste ved at benytte tribuner til din koncert. Tribune udlejning giver dig alt det udstyr, du skal bruge til at bygge siddepladser til dine gæster både indenfor og udenfor, så de får mulighed for at hvilke benene inden de igen rejser sig på for at danse og skråle med på musikken.
Skal du selv stå for udstyr?
Nogle musikere og bands kommer med deres eget udstyr og du skal derfor stille meget lidt til rådighed udover scenen, belysningen og måske en garderobe, hvor musikerne kan slappe af. Husk dog at tjekke med musikeren eller bandet, om de har brug for noget specifikt til deres show. Det er trods alt bedre at stå med for meget udstyr end for lidt, når folk har brugt penge på billetter til din koncert.
Hold styr på gæsterne
Sikkerhedsvagter er en vigtig del af en koncert. Du ønsker selvfølgelig ikke, at andre end dem med billetter skal komme ind til koncerten og du ønsker selvfølgelig heller ikke at der skal opstå slåskampe eller lignende blandt gæsterne. Sikkerhedsfolk kan sørge for at det er de rigtige gæster, der bliver lukket ind ved at tjekke billetter i døren og de kan sørge for at smide urostiftere ud.