
Derfor er sønderjysk mad så lækkert
I Danmark har særligt ét område tradition for at levere lækkerier til både kaffebord og middagsbordet. Sønderjyske specialiteter er måske ikke kendt i hele landet, men bør bestemt kunne nydes af alle, der sætter pris på smag og kvalitet.
Særligt de sønderjyske slagtertraditioner gemmer på nogle fantastiske pølser og røgvarer, som alle bør prøve at sætte tænderne i mindst en gang i livet.
Sønderjyske slagtervarer hitter stadig
Danmark er uden tvivl en af de mest rugbrød-elskende nationer i verden. Ikke bare bager vi et godt og nærringsfyldt brød, vi har også oceaner af kvalitetspålæg, som vi kan komme på vores mader. Ser man bort fra supermarkedets mange tilbud bestående af fisk, roastbeef, skinke, rullepølse og mere, findes der mange andre gode muligheder, som en leverandør af sønderjyske slagtervarer kan bringe til bordet – bogstaveligt talt. Er man glad for en pølse med masser af smag, er de sønderjyske kålpølser, røget leverpølse eller måske en kartoffelpølse uden tvivl et bekendtskab værd!
I dag, hvor der er meget fokus på indholdet i vores madvarer, bliver det bestemt ikke mindre attraktivt at sætte tænderne i slagtervarer fra Sønderjylland, fordi der er et højt indhold af kød i produkterne, ligesom der er meget færre tilsætningsstoffer og e-numre. Dertil må man absolut ikke glemme den autentiske smag! Her er der ikke tale om fabriksproducerede pølser, men derimod opskrifter, der er gået i arv fra generation til generation, og som værner om de værdier, der kendetegner datidens høje kvalitet inden for fødevarer med gode råvarer.
Vidste du?
På trods af, at vi i Danmark lovpriser vores sønderjyske pølser, er det faktisk ikke helt vores egen fortjeneste, at vi har så gode og velsmagende produkter at komme på brødet. Fordi Sønderjylland har tilhørt Tyskland, er der kommet stor inspiration fra deres madkultur, og det var derfor også deres slagtere, som førte håndværket at lave gode pølser til egnen. At inspirationen kommer fra Tyskland, er også en af årsagerne til, at f.eks. norditalienske pølser og de sønderjyske har visse fællestræk. Begge er nemlig opstået med afsæt i de tyske traditioner inden for faget. Send derfor en kærlig tanke til vores naboer under Jylland, næste gang du sætter tænderne i en go’ jysk pølse – lavet med den helt rette kærlighed.