3 gode råd til fornyelse i din have

3 gode råd til fornyelse i din have

13. april 2019 Slået fra Af Administrator

Haven er en stor del af husets udtryk. Alligevel kan den godt blive glemt lidt nogen gange – især gennem de lange og kolde vintermåneder. Når det så bliver godt vejr, så ville det jo være meget rart, hvis haven fik lidt nyt liv. Her er 3 gode råd til hvordan du gør.

Ryd op!

Det lyder måske meget enkelt, men det kan helt klart betale sig at få ryddet op. Der ligger måske lidt materialer fra et gammelt projekt, nogle gamle havemøbler eller en masse visne blade rundt om i haven. Det skal væk. Derudover kan du også tørre havemøblerne af og feje fliserne. Hvis der er flisepest, kan du få hjælp til at fjerne det: Sådan slipper du af med flisepest. På den måde har du allerede en meget mere overskuelig og ordentlig have.

Få styr på planterne

Når der er ryddet grundigt op i haven, så er det tid til at kigge på planterne. Hvis der er nogle visne og kedelige planter, så er det en god idé at få dem smidt ud. I stedet kan du så plante noget nyt. Her er det op til dig og hvad du bedst kan lide. Hvis du elsker roser, så kan du plante en masse roser i din yndlingsfarve. Hvis du derimod er helt vild med bærbuske, så kan du plante nogle hindbær eller brombærbuske – det er helt op til dig.

En praktisk have

Selvom haven selvfølgelig skal være smuk og ordentlig, skal den også være praktisk. Der er ikke noget ved at du har en have, hvis du ikke kan bruge den. Hvis du har et kæmpe bed med mange blomster, så skal der luges ofte for at det holdes pænt. Derfor skal du huske at vælge noget overskueligt. Derudover skal der selvfølgelig også være nogle gode havemøbler, så du kan sidde og hygge dig i din fornyede have.