Tunikaer til enhver smag

Tunikaer til enhver smag

27. april 2017 0 Af Helene

Tunikaen er den perfekte sommerstyle. Den er behagelig at have på og findes i mange smukke farver og mønstre, så du let kan skabe et feminint og afslappet udtryk. Du kan både bruge den alene eller med et par bløde leggings, shorts eller smalle bukser under.

Men en tunika er ikke bare en tunika. Den findes i alle mulige forskellige afskygninger. Du kan klikke her for at se det store udvalg, og ellers får du her fire bud på sæsonens mest populære tunikaer, så du kan finde den, der passer bedst til din personlige stil.

Tunika i fuldt flor

Der er ingen tvivl om, at blomsterprint er en af tidens største modetrends, og det må gerne være stort og farvestrålende. Gå efter en tunika med store voluminøse roser eller et mere afdæmpet print med små fine margueritter. Uanset hvilket blomsterprint du er til, har du et smart og afslappet hverdagslook, som du hurtigt kan pifte op til fest med en hæl og en elegant jakke.

Tulipan-tunika

Den tulipanformede tunika er en klassiker, der er populær sæson efter sæson, da den både er feminin og meget anvendelig. Den er en smule smallere over brystet, så den fremhæver din figur uden at sidde tæt og passer perfekt til dig med talje og en mindre barm. Tunikaen er flot i sig selv med blot en halskæde eller et tørklæde til, men du kan også bruge den sammen med en kort jakke for at fremhæve din talje eller skabe et mere afslappet look med en lang, oversize jakke eller cardigan.

Oversize tunika

Med en oversize tunika får du masser af luft og bevægelsesfrihed – et sikkert valg uanset hvilken kropsform du har. Det rummelige design falder flot og tungt ned over kroppen og er perfekt til et afslappet sommerlook. Hvis du ønsker at fremhæve og styrke den flotte oversize-effekt, skal du ikke tage noget over tunikaen, men blot lade den stå alene, som den er.

Skøn tunikaskjorte

Er du til et behageligt og samtidig stilfuldt look, er den skønne tunikaskjorte lige noget for dig. Den voluminøse skjorte er let og luftig at have på og fungerer godt med en smal buks eller leggings under, men du kan også sagtens bruge den alene som en kjole. Lad den eventuelt stå lidt åben med en fin top indenunder, og sæt et tørklæde eller halskæde til for at fuldende looket.