Verdens bedste kur mod tømmermænd: pizza og cola

Verdens bedste kur mod tømmermænd: pizza og cola

7. april 2014 0 Af Helene

Lørdag aften var jeg ude og drikke drinks og cocktails med fem af mine veninder hjemmefra. Jeg havde selvfølgelig været ude at shoppe nyt tøj til anledningen og det lå i kortene, at det skulle blive en god aften.  Aftenens outfit bestod af en ny lang kjole med bar ryg og et par røde stilletter. Aftenen startede med noget godt mad og drinks med pigerne, og derefter blev der ellers skruet op for Backstreet Boys på anlægget.

Vi skal alle fem afsted til koncerten den 9/7 i Aalborg og er derfor i fuld gang med at lære alle sangene udenad.  Da vi tog videre i byen startede vi festen på vores stambar, hvor der da også var en del, som vi kendte i forvejen. Alt i alt var aftenen fyldt med god musik, masser af drinks, dejlige veninder og da også noget godt eyecandy inde i byen.

Den eneste kur mod tømmermænd er pizza og cola

Det værste ved en god bytur er dog altid de dertilhørende tømmermænd dagen efter, hvilket jeg er så uheldig ALTID at lide af. Selvom jeg går meget op i krop og sundhed, skal der da også være plads til en rigtig tømmermands søndag, hvor kalorierne selvfølgelig ikke tæller med 🙂 En klog veninde fortalte mig engang, at man jo ikke tager på om søndagen, så derfor var der ingenting, der stod i vejen for en god omgang take-away til at pleje mine tømmermænd med.

Min bedste kur mod tømmermænd er en rigtig saftig pepperoni pizza med ekstra ost og masser af cola, hvorfor der heller ikke var meget tvivl, da jeg igår skulle beslutte mig for min aftensmad. Den stod traditionen tro på den bedste af aarhus’s pizzaer Nørregade. Derudover gik hele min søndag med at se zuluboksen, hvor de viste serien Castle og hygge med min roomie om aftenen, alt i alt en rigtig afslappende søndag med plads til god takeaway.