Sko og støvler

Sko og støvler

27. oktober 2013 0 Af Helene

Så er vinteren igen snart over os, og det betyder én ting! Støvler! De fleste piger er garanteret allerede begyndt at kigge efter et par støvler, hvis de gamle fra sidste år ikke duer længere. Alligevel er der dog én ting, som man skal overveje kraftigt – er det virkeligt nødvendigt med høje hæle?

Højhælede vinterstøvler

For mange kvinder er det nærmest utænkeligt at gå ud uden højhælede sko på. Dette betyder naturligvis også at vinterstøvlerne skal være højhælede. Det ser også flot ud – de færreste mænd kan lade være med at kigge, når en pæn kvinde kommer gående i langskaftede vinterstøvler, der er højhælede.

Kombinerer man de højhælede vinterstøvler med en lækker trenchcoat, så har man desuden et sæt overtøj, der både er klassisk og altid ser smart ud – uanset om man går i kjole eller bukser. Det er både feminint, men samtidig udstråler det en vis professionalisme, så det er derfor ikke svært at forstå, at det er et look, der er foretrukket af mange kvinder.

Alligevel er der måske grund til at overveje hælene endnu en gang, når man køber vinterstøvler.

Overvej det danske vejr

Selvom vi ofte laver sjov med, hvor fredeligt det danske vejr er, så får vi alligevel sne hver vinter. Med sneen følger ofte frostvejr, hvilket betyder isglatte veje og især fortove. De færreste kan prale af, at de aldrig har været ved at skvatte på en isglat plet, der kom bag på dem.

Når man bevæger sig ud i vinterstøvler med høje hæle, så er det virkelig med livet som indsats, når vinteren for alvor rammer. De høje hæle kan gøre det nærmest umuligt at stå fast, hvis en glat plet skulle komme bag på en. Selvom man ikke nødvendigvis ender på halen, så er der stor fare for at vride anklen på en måde, der kan give skader.

Af netop denne grund er højhælede vinterstøvler måske ikke det mest oplagt valg i Danmark.

Hav flere par vinterstøvler

Hvis du som mange andre kvinder elsker højhælede vinterstøvler og bare ikke vil undvære dem, så er der heldigvis ingen grund til at fortvivle eller risikere liv og lemmer. Der er heldigvis flere forskellige løsninger på problemet, hvoraf den mest simple er at anskaffe dig to forskellige par vinterstøvler. Det vil sige, at du købet ét par smarte og højhælede vinterstøvler til de kolde dage, hvor der dog ikke er frostvejr. På dage, hvor der er faldet sne eller er frostvejr, der bruger du til gengæld et par andre vinterstøvler, der er skridtsikre. Dermed har du en væsentlig bedre chance for at blive på benene, hvis du skulle komme ud af balance. Hvis de ”praktiske” vinterstøvler generer dig, så kan du for eksempel medbringe et par smarte sko til at bruge, når du kommer indenfor – for eksempel på din arbejdsplads.

Overvej derfor de højhælede vinterstøvler en ekstra gang, når termometeret viser minus. Når du går ud med højhælede støvler i frostvejr, så har du nemlig ikke en chance for at blive på benene, hvilket kan give grimme skader, blå mærker og såret stolthed, når først man ender på halen.

Sko til børn

Markedet af sko til børn er næsten større end markedet til voksene, og som forældre kan det godt være ret overskueligt at stå midt i. Heldigvis har Junoirbusiness skrevet en lang række gode artikler om sko til børn, du finder dem her.