Diverse

Published on oktober 24th, 2016 | by Helene

0

Kvinde – kend dit lån og dine arveregler!

Vi kvinder bliver ofte beskyldt for, at vi ikke har styr på økonomi, bolighandel, arveregler, investeringer, lån, politik, kørsel, god rødvin osv. Feministen i en vil sikkert gå på barrikaderne og sige, at der en værre omgang mandschauvinistisk ævl, meeen måske der er noget om snakken? Ikke fordi nogen kan bebrejde os kvinder – der er rigeligt med andre ting at holde styr på, så måske det er ok at give manden lidt eneret på de områder.

Meeen i en tid, hvor flere og flere kvinder vælger at leve som single, at blive mor alene eller at købe hus alene, er det nødvendigt, at vi i det mindste har et minimum af viden indenfor disse områder.

Vi har derfor valgt at lave en artikelserie omhandlende begreber og emner, som mange kvinder ikke ved så meget om, som de burde. Det er en appetitvækker nærmere end et udtømmende indlæg om alt indenfor emnet, men vi håber på, det kan tjene som baggrundsviden og/eller vække interesse til videre læsning.

I denne artikel kan I lære mere om lån og arveregler:

Lån

Forbrugslån, kvik-lån, boliglån, studielån– du har sikkert allerede stiftet bekendtskab med disse forskellige lånetyper, alligevel ved du måske ikke ret meget om, hvad der adskiller dem.

Forbrugslån

Et forbrugslån kan du tage i banken, hvor du låner penge til et bryllup eller andre forbrugsvarer. Hvis du køber et hus, men ikke har til indbetalingen på huset, kan du finansiere det ved hjælp af et forbrugslån, da du højst kan tage et boliglån, der dækker 80% af husets værdi. Du skal altså selv kunne lægge de resterende 20% som indskud på huset. Det kan betale sig at oprette en opsparing til dette formål, men ellers kan man låne pengene gennem et forbrugslån.

Et forbrugslån kan du også få andre steder fra. Eksempelvis tilbyder større butikskæder indenfor elektronik, møbler eller tøjkæder ofte en rentefri finansieringsmulighed. Her kan du afbetale varerne på månedsbasis. Alternativt kan du tegne et lån hos en privat lånudbyder. Ofte er disse lån kendetegnet ved, at de er hurtige at ansøge om, at der ikke er skrappe krav til ansøgerens økonomi, at renterne er høje og afbetalingstiden kort. Disse lån kaldes også kvik lån. Kvik-lån har de senere år fået en del negativ omtale, fordi de er så lette at optage for unge, som ikke tænker over de langsigtede konsekvenser af at tage et lån eller hvordan de skal betale det tilbage. Men et kviklån er ikke nødvendigvis dårligt. På diverse sammenligningssider kan du danne dig et overblik over, hvilke betingelser de forskellige låneudbydere kan tilbyde. Ofte kan du faktisk få billigere renter på disse lån, end du kan få på forbrugslån i banken. Derfor kan du spare mange penge ved at lave lidt research, førend du ansøger om et givent forbrugslån. Her skal du sammenligne renteomkostninger over hele lånets afbetalingsperiode, stiftelsesgebyr og lånets løbetid.

Studielån

Et studielån kan du tage, mens du studerer. Det er et af de billigste lån, du kan få, fordi renterne er så lave, og du kan betale af over en lang årrække. Derudover skal du første begynde at betale lånet af et år efter endt studie. Mens du studerer, betaler du 4% i rente, og når du er færdig med at studere betaler du 1% i rente af dit lån.

Boliglån

Et bolig lån er ikke bare et boliglån. Det kaldes også et realkreditlån, og der er en del forskellige på markedet.

Overordnet er der tale om 4 forskellige lån:

  • Obligationslån med fast rente
  • Obligationsrente med variabel rente
  • Obligationslån med variabel rente og renteloft
  • Kontantlån med rentetilpasning

De forskellige realkreditinstitutter har forskellige udgaver af lånene med forskellige betingelser. Derfor bør du altid få et tilbud fra flere banker, før du beslutter dig for at vælge et. Lån med en variabel rente et lån, hvor renten justeres med et bestemt interval på ½ år, 1 år eller 3 år. På årsbasis er disse lån de billigste, men da renten er variabel afhænger af markedet, kan man ikke vide sig sikker på, hvor meget renten stiger ved næste rentetilpasning. Stiger renten, stiger dine månedlige renteudgifter ligeledes.

I den anden grøft ligger det fastforrentede lån, som er det dyreste, men også det sikreste. Her ved du på forhånd, hvad du kommer til at betale i rente over årene og hvad de samlede renteudgifter er, når du har betalt huset af.

Her indimellem ligger lånet med en variabel rente og renteloft. Renten bliver fastsat med jævne intervaller, men samtidig er der et loft på, hvad renten maksimalt kan stige.

Arveregler

Det er ikke noget, vi har lyst til at tænke på, men på et tidspunkt vil du i den ene eller anden forbindelse komme til at tage dig af efterladt arv enten fra forældre, bedsteforældre eller partnere.

Når der sker et dødsfald, er det første, der skal ske, at du/I skal give skifteretten besked. Det er enten noget du/I eller en bedemand skal gøre for at processen kan gå i gang med at ”skifte” boet med arvingerne. Grunden til at skifteretten skal have besked er, at de skal finde ud af, hvad der er af aktiver og passiver i boet. Det betyder at afdødes kontier bliver spærret, og der ikke må fjernes noget fra dødsboet. Du/I vil indenfor de første fire uger efter dødsfaldet blive indkaldt til et møde, hvor du/I bliver vejledt i, hvad der kommer til at foregå, hvilke muligheder du/I har for at skifte boet, og hvilke arvtagere der er til den afdødes arv. Skifteretten indhenter desuden oplysninger fra Skat for at afgøre, om der forelægger et testamente fra afdøde omkring, hvordan arven skal fordeles.

Der forefindes en række værktøjer på de danske domstoles hjemmeside, som du/ I kan bruge, men langt de fleste vælger at kontakte en bobestyrende advokat, som kan hjælpe med den administrative del af processen, såsom kontakten til skifteretten og Skat.

Når den rette skifteform er blevet besluttet af skifteretten og dig/jer, som arvtagere, vil der blive indrykket et proklama i statstidende. Det betyder, at eventuelle kreditorer til den afdøde skal gøre indsigelser indenfor 8 uger, hvis de mener, de har udestående med den afdøde. I så tilfælde vil de aktiver, der forefindes i boet blive brugt til at betale eventuelle kreditorer, før du/I kan få overdraget de resterende aktiver.

Der findes 3 former for boskifte:

  • Det uofficielle skifte
  • Uskiftet bo
  • Det private- eller offentlige skifte

Det uofficielle skifte

I omkring halvdelen af alle dødsfald, vil skifteretten udlevere boet til de efterladte, nærmeste familie eller ægtefælle, som så selv får lov at dele indboet. Dette sker blandt andet ved ”boudlæg”, hvor der er mindre end 40.000 kr. tilbage i boet efter udgifter til begravelse og andet i forbindelse med boets afslutning er betalt. Det er de efterladte, der modtager boudlægget, og de vil herefter have pligt til at rydde boet. De værdier, der er tilbage i boet fordeles ikke efter arveloven, men tilfalder den/de, der modtager boudlægget. Ofte vil der være indbo med affektionsværdi for de efterladte, men som ikke er af en nævneværdig værdi ved salg.

Uskiftet bo

Hvis afdøde har en ægtefælle, kan man undlade at skifte boet. Herved fortsætter man blot tilværelsen som før. Dog er dette kun en mulighed, hvis afdøde ikke har særeje. Er der børn fra et eventuelt tidligere ægteskab, skal de underskrive en samtykkeerklæring, således at de godkender, at arven udskydes på ubestemt tid. Og selvom man vælger denne skifteform, skal boets værdier stadigvæk oplyses til skifteretten indenfor 6 måneder. Ægtefællen som sidder i det uskiftede bo accepterer ved denne skifteform at overtage afdødes gæld. Man bør derfor nøje undersøge om der er gæld, og hvilken størrelse gælden har. Uskiftet bo ophører desuden, hvis den efterladte ægtefælle gifter sig på ny, så de retsmæssige arvinger kan få del i arven.

Det private eller offentlige skifte

Hvis ovenstående skifte muligheder ikke kan komme på tale, vil man enten vælge at skifte privat eller offentligt skifte. Her er et privat skifte at foretrække, men det kræver, at arvtagerne kan komme til enighed omkring fordeling af boet. Sker der stridigheder mellem arvtagerne, og/eller kan man ikke komme til enighed, kan man i stedet få skifteretten til at finde en autoriseret bobestyrer, som herefter uddeler boet efter arveloven og et eventuelt testamente.


About the Author

Jeg er født i 1986, hvilket giver mig den bedste alder. Faktisk har jeg troen på at man altid er i sin bedste alder og derfor skal huske at leve livet i nuet. Jeg har en, måske overdrevet trang til at shoppe tøj og mode, og det er den del af mig i oplever her på bloggen. Husk at i altid kan finde på mig på facebook her.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑