Diverse

Published on oktober 29th, 2018 | by Administrator

0

Få naturen ind i køkkenet

Den nordiske stil er blevet meget populær igennem de seneste par år. Naturen kommer mere og mere ind i boligen, hvilket giver et mere afslappet look. Det eksklusive bliver ofte blandet med naturen, hvilket giver en stemning af velvære og kurbad. Messing er blevet brugt meget til vaske, armaturer og blandingsbatterier. I køkkenet giver det en god kontrast med en vask i messing og en smuk træbordplade.

Hvilken træbordplade skal du vælge?

Der findes rigtig mange forskellige træsorter, det er især de lyse sorter, der er populære i den nordiske stil. Et eksempel kan være en egetræsplade. Fordelene ved en egetræsplade er, at det er en meget massiv træsort, hvilket gør, at den er en meget holdbar bordplade. Den bliver mere mørk med tiden, men ved at hvidoliebehandle den, så kan den beholde sin farve. Teak har tidligere været meget populært i køkkenerne, men her er en egetræsplade meget mere hård, robust men samtidig let at se på.

Hvordan skaber du den røde tråd i dit hjem?

Hvis du gerne vil renovere eller skal bygge nyt og gerne vil have den nordiske stil i dit hjem, så er det en god idé at bruge noget tid på at finde ud af, hvordan de enkelte rum skal se ud, så kan du nemmere vurdere, om den røde tråd er der.

For at skabe den røde tråd er det vigtigt, at de samme materialer går igen. Nogle kommer eksempelvis til at blande alt for mange forskellige typer gulv, hvilket gør hjemmet meget rodet.  Det kan derfor være en idé at vælge en type trægulv og en type fliser. Ofte vil fliserne blive brugt i badeværelserne, køkkenet og bryggerset, men det er også blevet meget populært at bruge fliser i stuen. Til værelser og stuen bruges der ofte en form for trægulv. Ved at have det samme materiale til at gå igen, skabes der mere ro. Det samme gør sig gældende for loftet i huset, det giver mere ro, at det er ens. På den måde kommer væggene og tingene i hjemmet meget mere til sin ret, da det er der fokus vil være. For at der også er en rød tråd i de ting, der er i boligen, så kan det være en god idé at lægge sig fast på en stemning og farver. Den nordiske stil har meget afdæmpede farver, hvor der ikke er så meget knald på, derudover så kommer naturen meget ind i hjemmet, det kan både være ved at have flere planter i hjemmet, men også ting der er lavet i træ eksempelvis køkkenrulleholder, toiletrulleholder, vinreoler eller barstole. Derudover er der fokus på det eksklusive, at der på badeværelset bruges en lækker flaske til sæbe og shampoo gerne en gammel apotekerflaske. Messing er som sagt også blevet brugt meget, som også giver et eksklusivt look, det er lækkert og giver en stemning af kurbad. Beton bruges også meget i indretningen, men på en meget let måde. Det kan sagtens bruges som gulv på badeværelset, køkkenet og i bryggerset.


About the Author



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top ↑