5:2 KUREN

5:2 KUREN

6. august 2014 0 Af Helene

Har du et stort ønske om at tabe dig? Nu kan du blive slank med kun to dage på skrump. Læs mere her og se hvad kuren egentlig går ud på:

5:2 kuren kort fortalt

5:2 kuren går ud på at man spiser normalt i 5 dage og faster de sidste 2 dage. I de to dage hvor du faster må du max spise 500 kalorier (brug dem helst på en lille morgenmad og en lille aftensmad). ”Normale dage” betyder, at du må spise den kost, du normalt ville kunne spise uden at tage på. Du bestemmer selv hvornår på ugen, du har dine faste-dage. Den eneste betingelse er, at dine faste-dage ikke må ligge to dage i streg.

Hvorfor er 5:2 kuren så god?

Når du reducerer dit kalorieindtag i kortere perioder, fremtvinger du helt automatisk nogle forandringer i dit stofskifte. Denne forandring bidrager til at mindske risikoen for at blive ramt af diverse sygdomme som kræft, hjertesygdomme, diabetes osv.

Fordele ved at følge kuren:

  • Du taber et halvt kilo om ugen
  • Du taber vægt samtidigt med, at du holder vægten
  • Den passer til alle – både mænd og kvinder
  • Kuren er meget fleksibel, da du selv vælger dine faste-dage
  • Du lærer din krop at kende, da du ændrer din indstilling til det at være sulten og mæt

Gode råd til de, som ønsker at starte på 5:2 kuren

  • Spis altid en masse frugt og grønt – gerne groft
  • Drik rigeligt med vand i perioderne hvor du faster, da vand giver dig en kaloriefri mæthedsfølelse. Suppler gerne med både sort kaffe og te, som ikke indeholder kalorier.
  • Start dagen med havregrød på vand – mætter fantastisk
  • Det er ofte sværest i starten. Jo længere du kommer hen, jo nemmere bliver det
  • Sørg for at lav noget på dine faste-dage, så du ikke konstant tænker på mad
  • Når du bliver sulten, så tænk på at du må spise normalt dagen efter
  • Læs bogen med principperne inden du begynder 5:2 kuren (af Mimi Spencer og Michael Mosley)
  • Sørg for at handle inden du skal faste. Handler du på faste-dagen bliver du alt for fristet

Held og lykke med vægttabet!